Dette er ikke en reklame, men ren og skær begejstring fra min side.
Forleden havde nemlig.com tilbud på plantebaserede pølser fra BEYOND MEAT. Dem blev vi nødt til at prøve.
For at være helt ærlig, så var mine forventninger ikke ret høje. Pølserne var heller ikke sådan indbydende at se på, da de kom ud af pakken og på panden
Men jeg skal da lige love for at smagen, den var helt fantastisk. Sjældent er jeg blevet så positiv overrasket. Dem skal vi helt sikkert have igen.
Pølserne serverede vi i hjemmebagte hotdogbrød (opskrift fra MEYERS) og toppede med chilimayonnaise, en god hjemmelavet relish og ristede løg. Jeg var for doven til at lave mine egne ristede løg. Så i dag blev de bare rystet ud af en pose.
Jeg er blevet en smule mere åben over for at prøve andre plantebaserede kødimiterende produkter. Så har du noget du gerne vil anbefale mig, så vil jeg gerne høre om det.