Friterede løg

Skal din hotdog eller din rugbrødsmad løftes til næste niveau – så skift de købte ristede løg ud med hjemmelavede.

Sådan gør du

Pil løgene og skær dem i skiver. Pil skiverne fra hinanden, så du får en masse løgringe.

Kom hvedemel i en skål eller en tallerken, og giv melet et drys salt. Rør mel og salt sammen.

Vend løgringene godt rundt i hvedemelet.

Kom olie i en gryde eller en pande så det når 2 cm eller mere op. Varm olien op.

Olien er klar til brug, når det syder og bobler når du stikker en løgring deri.

Ryst det overskydende mel af løgringende og kom dem i olien. Kom ikke for mange i ad gangen. Rør lidt rundt i løgene imens du friterer dem, så de ikke klister sammen.

Løgringene er færdige når de er lysebrune – brune. Tag dem op af olien, og læg dem på en tallerken med fedtsugende papir.

Fortsæt med at fritere de resterende løg.

Smag på de færdigstegte løg. Måske skal de have en drys salt.

Ingredienser
Til 1 portion
  • Løg
  • Hvedemel
  • Salt
  • Olie til fritering