Gulerodskage

med påskepynt

Her er mit bud på påskekagen 2022.

Selve kagen er en gulerodskage. Den har fået gul frosting og er blevet pyntet fint med påskeæg i en chokoladerede.

Er I mange der skal spise kage, så lav kagen til en lagkage. Det kræver blot at du fordobler opskriften på kagen og frostingen. Så lægger du 2 kager ovenpå hinanden med frosting imellem.

Vil du gerne have smæk på den krydrede smag, så kan du fordoble mængden af krydderier.

Husk at lave isterninger hvis du skal lave chokoladereden.

Sådan gør du

Gulerodskage

Pisk æg, farin og olie godt sammen i en skål.

Tilsæt hvedemel, natron, bagepulver, salt og krydderier. Rør det hele godt sammen.

Tilsæt gulerødder og nødder og rør det hele sammen.

Kom dejen i en smurt springform med en diameter på omkring 23 cm. Du kan vælge at gøre som mig og bruge bagepapir i bunden af springformen, så slipper kagen lettere.

Bag kagen ved 175 grader varmluft i 40-50 min.

Lad kagen køle helt af inden der kommes frosting og pynt på.

Chokoladerede

Fyld en skål med isterninger og koldt vand.

Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose eller en frysepose. Klip et lille hul i posen.

Sprøjt chokoladen ud i det kolde vand med isterninger. Du skal sprøjte noget der ligner små stykker buede grene ud.

Tag chokoladegrenene op når de er stivnet, og fortsæt til du har brugt det sidste smeltede chokolade.

Læg chokoladegrenene på kagen, så de danner en rede. Fyld påskeæg i reden og server kagen.

Frosting

Pisk smør og flormelis godt sammen.

Tilsæt flødeost og fintrevet citronskal. Pisk grundigt.

Giv frostingen gul farve. Husk at pastafarve farver meget, så der skal kun ganske lidt til.

Smør den gule frosting ud over kagen.

Du kan bruge flydende gul madfarve, men du skal være forsigtig med hvor meget du bruger. Hvis der kommer for meget væske i frostingen bliver den for tynd til at smøre på kagen.

Ingredienser
Gulerodskage
Til 1 kage
  • 2 æg
  • 200 g brun farin
  • dl olie med en neutral smag
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • ½ tsk vaniljepulver
  • ¼ tsk stødt ingefær
  • ¼ tsk revet muskatnød
  • ½ spsk kanel
  • 175 g groftrevne gulerødder
  • 75 g grofthakkede valnødder eller pekannødder
Chocoladerede
Til 1 chocoladerede
  • 130 g smeltet og tempereret chokolade.
  • Isterninger
Frosting
Til 1 kage
  • 75 g blødt smør
  • 275 g flormelis
  • 200 g flødeost naturel
  • Fintrevet skal af 2 små citroner (husk de må ikke være overfladebehandlede)
  • Gul pastafarve