
Hyldeblomstsaft har mange anvendelsesmuligheder. Det er skønt blot blandet op med koldt vand eller danskvand. Der findes mange forskellige sommercocktails med hyldeblomstsaft – lige til en lun sommeraften på terrassen.
Jeg synes selv, at friske jordbær med lidt hyldeblomstsaft, er et rigtig godt match til en dessert.
Klip de største stilke af hyldeblomstskærmene, og kom blomsterne i en stor gryde.
Skær citronerne i skiver, og kom citronskiverne i gryden med hyldeblomster.
I en anden gryde kommes vand, sukker, brun farin og citronsyre. Kog det hele op og rør rundt så sukkeret opløses.
Hæld den varme sirup over hyldeblomster og citronskiver.
Lad den fyldte gryde køle af.
Sæt låg på gryden og kom eventuelt lidt film omkring låget, (så undgår du for meget hyldeblomstduft fra gryden). Kom gryden i køleskabet, og lad den stå her i 2 dage.
Efter 2 dage tages gryden ud af køleskabet og grydens indhold sigtes.
Nu har du den skønneste koncentrerede hyldeblomstsaft.
Du kan komme saften på en Atemonskyllede flasker og sætte flaskerne i køleskabet.
Du kan også vælge at fryse saften i mindre portioner.