Kartoffelvarfel med blade af rosenkål og med et pocheret æg

Kartoffelvaffel

med rosenkål og pocheret æg
Sådan gør du

Pil bladene af nogle rosenkål. Sauter dem ganske kort på en pande i en klat smør. Kom et lille skvæt fløde ved og lad det koge lidt ind. Riv lidt af en god hård ost (det kunne være en Vesterhavsost) ned til rosenkål og fløde. Lad osten smelte sammen med fløden, så den danner en cremet sauce omkring rosenkålsbladene. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Kom de cremede rosenkålsblade på kartoffelvaflen. Top med et pocheret æg og masser af snittet purløg.

Et par skiver parmaskinke kunne også fint lægges ved denne servering.

Ingredienser
  • Rosenkål
  • Æg
  • Smør
  • Fløde
  • Hård ost (evt. Vesterhavsost)
  • Salt og peber
  • Purløg