Nudler med lækker cremet kødsauce fyldt med grønne bønner og masser af smag.
Kødsaucen kan laves rigtig “hot” eller helt børnevenlig. Det afhænger af hvor meget rød karrypasta der kommer i. Gorm spiser velvilligt denne version med en teskefuld i.
Kom de grønne bønner i en gryde. Hæld vand på, og varm vand og bønner op til bønnerne lige netop er optøede. Hæld vandet fra og skær bønnerne i mundrette stykker.
Steg det hakkede kød på panden i olien. Tilsæt de 2 løg i tynde både. Hak hvidløg og ingefær fint - jeg bruger en minihakker - og lad det stege med.
Tilsæt Kaffir limeblade, rød karrypasta, kokosmælk, hønsebouillon og sukker. Kog det hele godt sammen. Smag til med fiskesauce.
Rør lidt Maizena ud i koldt vand og jævn kødsaucen.
Fisk kaffir limebladene op af retten. Tilsæt de grønne bønner og lad dem blive varme i kødsaucen. Til sidst tilsættes thaibasilikum.
Kog nudlerne som anvist på pakken og server dem med kødsaucen.
Er du mere til ris end nudler, så server kødsaucen med ris.