Koldskål

Vejrudsigten melder om lunt sommervejr i weekenden. Hvad med en gang hjemmelavet koldskål?

Du kan vælge at tilføje fintrevet citronskal til koldskålen, hvis du har lyst. Det smager skønt.

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.

Kom vaniljekornene og sukkeret i en skål. Mos sukker og vaniljekorn sammen. Tilsæt æggeblommerne. Pisk æggemassen så den bliver hvid og luftig.

Tilsæt tykmælk, kærnemælk og citronsaft. Pisk det hele sammen.

Server koldskålen med din favorittopping. Det kunne være lækre hjemmebagte kammerjunker.

Ingredienser
Til 4 personer
  • ½ stang vaniljestang
  • 6 spsk sukker
  • 5 æggeblommer
  • ½ l tykmælk
  • ½ l kærnemælk
  • 3 spsk citronsaft