Fastelavnsboller med rød, grøn og blå glasur ligger på en gult underlag

Gammeldags fastelavnsboller

Her er opskriften på helt almindelige gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme.

Man kan snildt komme andet fyld i sammen vaniljecremen. Det er også muligt, helt at skifte vaniljecremen ud med noget andet fyld. Her kommer en række ideer til fastelavnsbollefyld:

Remonce, marcipan, pistaciemasse, hakkede nødder, marmelade, chokolade, Nutella og blød nougat.

Pynt fastelavnsbollerne med hvid glasur, mørk glasur (det er hvid glasur med kakao), smeltet chokolade eller gå amok med farvet glasur og krymmel.

Sådan gør du

Vaniljecremen

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Kom vaniljekorn og stang i en gryde sammen med sødmælk.

Pisk æggeblommer og sukker luftigt i en skål. Tilsæt majsstivelse og rør den ud i æggesnapsen.

Kog mælk og vanilje op under omrøring, så mælken ikke brænder på.

Fisk vaniljestangen op af den varme mælk. Hæld mælken i æggeblandingen, og pisk det hele sammen.

Kom blandingen tilbage i gryden, og kog cremen op under piskning med et piskeris. Når cremen koger, skal den koge 1 minut, før den tages af varmen.

Når cremen er færdigkogt, hældes den gennem en sigte og ned i en ren skål.

Læg et stykke husholdningsfilm direkte på vaniljecremen. På den måde danner cremen ikke skind.

Lad vaniljecremen køle af.

Dejen

Lun mælken så den er håndvarm, og kom den i en røreskål.

Smuldr gæren i mælken. Rør gæren ud i mælken.

Tilsæt salt, sukker, kardemomme, æg og hvedemel.

Rør det hele godt sammen på røremaskine 2-3 minutter.

Tilsæt smørret og ælt det godt ind i dejen i 3-4 minutter.

Sæt dejen til hævning i omkring 45 minutter.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord.

Rul dejen ud til et stort rektangel. Skær dejen i 12 kvadrater, så der er 4 kvadrater på den lange side og 3 på den korte.

Fordel vaniljecremen med en klat i midten af hver dejkvadrat. Det er let hvis man bruger en en frysepose, hvor der er klippet et hul i det ene hjørne, eller en sprøjtepose.

Luk hver fastelavnsbolle ved at trække alle 4 hjørner sammen på midten, og klem dem sammen. Klem sprækkerne godt sammen. Til sidst tager du de nye hjørner i dejpakken og trækker sammen på midten og klemmer sammen. Således skulle du gerne få dig en nogenlunde rund fastelavnsbolle. Placer fastelavnsbollen med sammenføjningerne nedad på en bageplade med bagepapir.

Efterhæv fastelavnsbollerne i omkring 25 minutter.

Hvis du har brugt en vaniljecreme, der kommer helt kold fra køleskabet, skal fastelavnsbollerne muligvis hæve et kvarters tid længere.

Bag fastelavnsbollerne i midten af ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.

Lad fastelavnsbollerne køle af, og pynt dem med lige den glasur du har lyst til.

Ingredienser
Vaniljecremen
Til 12 fastelavnsboller
  • ½ stang vanilje
  • dl sødmælk
  • 3 æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 20 g majsstivelse
Dej
Til 12 fastelavnsboller
  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 6 g salt
  • 50 g sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 2 æg
  • 500 g hvedemel
  • 100 g blødt smør
  • Ekstra mel til at drysse bordet med

Andre lækre kager

Krydderede græskarmuffins med en sprød Topping. 4 muffins er placeret på en dug. Et orange græskar kan anes i baggrunden. I forgrunden er en lille skål med orange græskarmos.
Græskarmuffins
En rund tærteform med rababer crumple. Af tærten er det taget en mindre stykke tærte som er serveret i en hvid skål og på toppen er det lagt en kugle vaniljeis.
Rabarbercrumble
Gulerodskage med påskepynt
Småkager med citron og birkes