Her er en velsmagende squashkage.
Svampet, krydret og med dejlig flødeostfrosting.
Hvis kagemængden føles for overvældende, kan opskriften halveres. Så skal du blot bage en kage og nøjes med frosting på toppen.
Pynt eller ingen pynt? Det er helt op til dig hvordan kagen skal se ud.
Pisk æg, brun farin, olie, natron, bagepulver, salt og krydderier sammen.
Tilsæt hvedemel og pisk dejen godt sammen.
Tilsæt squash og nødder og rør sammen.
Kom bagepapir i bunden af 2 springforme med en diameter på cirka 23 cm. Smør siderne på formene med smør eller olie.
Fordel dejen i de 2 springforme.
Bag kagerne ved 175 grader varmluft i 40-50 minutter.
Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle af.
Kagerne skal være helt kolde inden frostingen kommer på.
Pisk flødeost, smør og flormelis til en homogen masse.
Pisk fintrevet citronskal i frostingen. Pisk gerne så længe at frostingen bliver lidt luftig.
Læg den ene kage på et fad.
Smør noget af frostingen på kagen. Læg den anden kage ovenpå.
Fordel resten af frostingen over hele kagen.
Du kan vælge at servere kagen som den er eller pynte den. Kagen på billedet er pyntet med hakkede valnødder og kronbladene fra morgenfrue og kornblomst.