Et hvid porcelænsfad med stegte sild. Til højre på et smørebræt er der den rugbrødsmad med stegteslid som er pyntet med kapers, ringe af rødløg og lidt dlidkviste på toppen.

Stegte sild

i eddike

Det hænder at jeg køber stegte sild i eddike i et supermarked. Men jeg må indrømme at jeg foretrækker dem hjemmelavet. Så kan jeg lave dem lige så sure og søde, som jeg ønsker dem.

Den lage jeg bruger til de stegte sild er uden vand. Jeg kan godt lide at der er lidt smæk på smagen. Hvis du er til en lidt mildere lage, så kom vand i. Smag på lagen inden du hælder den over sildene. Så kan du komme mere sukker eller eddike i, så den passer til dine smagsløg.

Sådan gør du

Klip rygfinnen af sildefileterne. Vend sildefileterne i rugmel og steg dem på panden i rigeligt med smør. Krydr med salt og peber på begge sider i fileterne under stegningen. Den færdigstegte sild tages af panden og køler af.

Eddike, sukker, laurbærblade, peberkorn, løg i tern og eventuelt timian kommes i en gryde. Det hele koges op. Rør rundt så sukkeret opløses i eddiken. Lad lagen køle af.

Kom de stegte sild i en passende beholder og hæld den afkølede lage over sildene.

Sæt sildene i køleskabet et døgn og derefter er de klar til at blive spist.

Ingredienser
Stegning
Til 1 portion
  • 500 g sildefileter. Ferske eller optøede. 500 gram er 5-7 sildefileter.
  • Groft rugmel
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Smør til stegning
Ingredienser
Syltelage
Til 1 portion
  • 4 dl lagereddike
  • 180 g sukker
  • 2 laurbærblade
  • 10 sorte peberkorn
  • 1 mellemstort løg i tern
  • Eventuelt 0,25 tsk tørret timian eller 2 friske kviste

Inspiration til frokostbordet

Peberrodscreme
Leverpostej
Rullepølse præsenteret på et træbræt
Rullepølse
Hønsesalat på et stykke rugbrød toppet med stegte champignon, bacon og drys af purløg
Hønsesalat